Workshops & undervisning
Workshops & undervisning
Med 25 års erfaring som graffitikunstner tilbyder jeg workshops og undervisning i lovlig graffiti for både private og professionelle. Jeg har stor erfaring med at arrangere graffitiworkshops til firmafester, folkeskoler, foreninger samt privat undervisning, hvor kunsten udføres i trygge og lovlige rammer.
Derudover deltager jeg gerne i live graffiti events og kreative indslag til diverse arrangementer, hvor publikum kan opleve graffitimaleri blive skabt live af en professionel graffitimaler.
Fra 2009 til 2012 var jeg ansat som lærer på Herlev Ungdomsskole, hvor jeg underviste eleverne i graffitikunst og street art. Undervisningen omfattede både graffitiens historie og hele den kreative proces – fra skitsearbejde, bogstaver, udvikling af egen stil, form og farvelære til den endelige udførelse af egne graffitimalerier.
Kontakt mig gerne for en uforpligtende snak og et skræddersyet tilbud på workshop, undervisning eller live graffiti.