Foto
Foto
Du har mulighed for at bestille foto i stort format og alle fotografierne er til salg.
Vælg mellem fotopapir, fotolærred, alu-plade, akrylglas, foto-panel, hård skumplade eller vægbillede på træ.
Kontakt mig for en snak om dine ønsker om mål og produkt
Priser
Alle priser er inkl. porto.
Jeg er hobbyfotograf med en stor passion for lys og skygge, skæve vinkler og spændende perspektiver. Min fascination af fotografiet har altid været drevet af stemninger og detaljer, der ofte overses.
Da jeg begyndte arbejdet med min første fotobog, Steel Stories, tog min fotografering et mere seriøst præg. Projektet udviklede sig senere til min anden fotobog, Kbh Passion, hvor jeg for alvor fik øjnene op for Urban Exploring – også kendt som Urbex.
Urban Exploring er en hurtigt voksende subkultur, som har bredt sig over hele verden. Den handler om at opsøge steder, der normalt er utilgængelige for offentligheden – som forladte bygninger, tunneller og hustage – og dokumentere dem gennem fotografiet. En vigtig del af kulturen er den uskrevne regel:
“Take nothing but pictures. Leave nothing but footprints.”
Et af de fem subkulturelle miljøer, jeg arbejder med i mine projekter, er netop Urban Exploring, hvor jeg fokuserer på at indfange stederne med æstetiske og stemningsfulde billeder.
Derudover har jeg en særlig forkærlighed for jernbanen og togene. Langs toglinjerne finder jeg en unik kombination af stemning, lys og perspektiv, som igen og igen inspirerer mit fotografiske arbejde.