Udsmykning på væg

Udsmykning på væg

Jeg tilbyder vægmaleri og graffitimaleri til private, institutioner og virksomheder. Det kan for eksempel være udsmykning i hjemmet, børneværelset, gavlmalerier, butiksfacader, kontorer og andre miljøer, hvor graffitikunst udføres for at skabe et unikt visuelt udtryk. Kun fantasien sætter grænser for, hvor og hvordan din graffiti kan integreres.

Vi finder i fællesskab frem til størrelsen på vægudsmykningen, det ønskede motiv eller idé samt de farver, der passer bedst til dine behov. Intet projekt er for stort eller for småt. Jeg udarbejder i første omgang et uforpligtende tilbud med forslag og detaljer til det færdige graffitimaleri. Ved bestilling af vægmaleri kan du tilvælge en mere detaljeret skitse, som udarbejdes og fremsendes til endelig godkendelse. Skitsen koster 500 kr. og fratrækkes den endelige pris, hvis udsmykningen udføres.

Prisen fastsættes altid ud fra opgavens omfang og afhænger af graffitimaleriets størrelse, motivets kompleksitet og den geografiske placering, hvor kunsten udføres. Med mere end 25 års erfaring som graffitikunstner og graffitimaler kan jeg garantere et professionelt og holdbart resultat. Jeg er fleksibel i forhold til tidspunkt for udførelsen og arbejder både i hele Danmark og i udlandet.